Skolelever fra ni folkeskoler i Randers dystede i ligninger

Sidste uge stod i matematikkens tegn for eleverne på skoler i Randers.

I torsdags blev der afholdt Randers Mesterskaber i Matematik på Randers Statsskole.

I år var interessen større end nogensinde: 14 hold fra ni skoler i hele kommunen – det var dobbelt så mange hold som sidste år og dermed ny rekord.

I fællesskab løste eleverne en stribe krævende matematikopgaver.

Men først den 24. november kåres årets vinderhold ved en finale, hvor alle eleverne gennemfører en fælles matematikaktivitet, oplyser Randers kommune.