Randers Kommune har besluttet at forlænge samarbejdet med Randers FC og Bysekretariatet om fritidsjobindsatsen Talents of Tomorrow frem til udgangen af 2026.
Projektet hjælper unge mellem 14 og 17 år med at få deres første job og styrke deres personlige og sociale kompetencer.
Siden 2019 har 320 unge gennemført forløbet, og 85 procent er kommet i fritidsjob – og de fleste fastholdt jobbet i mindst fem måneder.
Indsatsen bygger på lokalt samarbejde mellem kommune, klub og erhvervsliv og skal fortsat være med til at give udsatte unge en god start på arbejdsmarkedet.