Så cykler Randers igen på job

På Regionshospitalet Randers deltog afdelingen for blodprøver og biokemi sidste år i kampagnen "Vi Cykler til Arbejde. Holdkaptajn var Kia Andersen, og afdelingen løb med den lokale Randers-præmie. Foto: Randers Kommune

Vi Cykler til Arbejde vender tilbage i maj med fokus på sundhed, fællesskab og bæredygtighed.

Kampagnen er arrangeret af Cyklistforbundet og støttet af Novo Nordisk.

På Regionshospitalet Randers glæder afdelingen for Blodprøver og Biokemi sig til at deltage igen efter stor opbakning sidste år.

Her vandt holdet Blodbierne den lokale Randers-præmie.

Deltagere cykler flest mulige dage til arbejde og samler point til lodtrækninger – blandt andet om elcykler til hele holdet, oplyser Randers kommune.