Royal Run : Gratis Træn Med i Assentoft

Foto: Randers Kommune

Frem mod Royal Run inviterer Randers Kommune til gratis Træn Med-arrangementer for hele familien.

Næste gang er søndag den 8. februar fra 10 til 12 ved Assentoft Hallerne. Her er fokus på fællesskab, bevægelse og sjov – ikke tempo eller tider.

Alle kan være med, også uden man er tilmeldt Royal Run.

Dagen starter med fælles opvarmning, og der er mulighed for at gå eller løbe One mile, altså cirka 1,6 kilometer.

Allerede fra klokken 9 er der aktiviteter for børn i Assentoft Hallerne, oplyser Randers Kommune.