28-årige Warren Caddy har underskrevet en kontrakt med klubben, der løber frem til sommeren 2029.
Warren Caddy skifter til Randers FC fra den schweiziske Swiss Challenge League-klub FC Stade Lausanne Ouchy.
Caddy er født og opvokset i Frankrig men har rødder i Madagaskar. Han har repræsenteret Madagaskars A-landshold 12 gange.
Fodbolddirektør Søren Pedersen glæder sig over tilgangen af den offensive spiller:
– Warren er den type spiller, vi har søgt for at tilføre noget andet til holdet. En spiller, der arbejder hårdt, er vant til at score mål og være i boksen, og som kan hjælpe os ved at være besværlig for vores modstandere, fortæller Søren Pedersen.