Royal Run : Borgmester glæder sig over kongens deltagelse

Foto: Randers Kommune

Borgmester Rosa Lykke Yde glæder sig over, at Kong Frederik åbner dette års Royal Run i Randers.

”Det er en fantastisk nyhed. Jeg glæder mig rigtig meget til at byde Kongen velkommen, og dagen er en anledning til, at vi kan vise noget af alt det skønne i Randers frem,” siger borgmesteren.

Efter Randers fortsætter Kongen til Middelfart, inden han runder dagen af med at løbe i København.

Ruterne i Randers er endnu ikke på plads men forventes offentliggjort i april.

Royal Run afholdes 2. pinsedag og står til at sætte rekord med 111.500 deltagere. I Randers deltager 20.000.