Kongeskibet Dannebrog har mandag formiddag sejlet Kong Frederik ind i Randers Havn og markeret starten på Royal Run 2026.
Tusindvis af deltagere ventes til løbefesten i Kronjylland, hvor store dele af midtbyen bliver spærret for biltrafik.
Blandt andet lukkes Randersbro for biler hele dagen. Kommunen opfordrer derfor borgere og virksomheder i centrum til at parkere uden for de afspærrede områder.
Også busdriften bliver ændret med midlertidige busterminaler rundt om i byen. Til gengæld vil det stadig være muligt at komme rundt til fods og på cykel.