Romalt Friskole vinder mediekonkurrence

I skarp konkurrence med hundredvis af andre skoleklasser fra hele landet står seks skoleklasser fra 6. til 10. klasse tilbage som årets vindere af Mediekonkurrencen 2024.

Årets bedste Jyllands-Posten-aviser blev vundet af 6.-7. klasse på Romalt Friskole ved Randers.

I dag bliver de sammen med de øvrige vindere hædret ved en stor fest i JP Politikens Hus, ligesom de modtager en præmie på 5.000 kroner til klassekassen.

Bag konkurrencen står Red Barnet, Ole Kirk’s Fond, Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten.