Mistænkt for voldtægt af 89-årig bliver frivilligt bag tremmer 12

Politibetjent

En 49-årig mand har i dag frivilligt ladet sin varetægtsfængsling forlænge med foreløbigt fire uger frem til 2. april.

Det oplyser Retten i Randers til TV2 Østjylland.

Manden er sigtet for tilbage i 2015 at have overfaldet og voldtaget en 89-årig kvinde i Over Fussing ved Randers.

Manden blev anholdt i starten af februar, efter at politiet ved hjælp af slægtskabssøgning fandt frem til ham.