Der skal ske en økonomisk håndsrækning til Rismølleskolen i Randers.
Skolen er udfordret, fordi den i de senere år har haft tilgang af mange elever i specialundervisningstilbud.
Derudover falder antallet af almene elever.
Og endelig så har skolen været igennem en meget vanskelig periode i 2023 og 2024, som bl.a. udløste et strakspåbud fra Arbejdstilsynet.
Påbuddet gik på at sikre, at medarbejderne på 9. årgang kunne udføre deres arbejde uden at frygte deres sikkerhed og sundhed.
Siden da er det lykkedes skolen at genskabe et godt arbejdsmiljø.
Det har alt sammen gjort, at skolen er presset økonomisk, og derfor er indstillingen nu til skole- og uddannelsesudvalget, at skolen bevilges 3,7 millioner kroner.
Udvalget ser på sagen i dag.