Salget af byggegrunde i Randers Kommune er de seneste år gået stærkt.
Faktisk så stærkt, at der nu efterspørges flere parcelhusgrunde i blandt andet Munkdrup, Romalt, Langå, O. Hornbæk, Stevnstrup, Helsted og Haslund .
Der er samtidigt behov for at byggemodne mere erhvervsjord i Sdr. Borup.
Der arbejdes derfor nu på at købe jord i områder, der er udpeget som vækstretninger i Randers Kommunes planlægning, det gælder også for erhvervsgrunde.
Der var ved udgangen af marts 84 kommunale byggegrunde til salg, heraf 28 i Spentrup, 12 i Dronningborg og 10 i Havndal, men det er altså ikke her, at efterspørgslen er størst.