Repair Café – i bæredygtighedens navn

Kig forbi Repair Caféen på Randers Bibliotek i “Den Blå Boks”, hvis du har ting, som du ikke selv kan fikse.

Repair Caféens formål er hjælpe til med de små reparationer, der kan give brugsgenstande en længere levetid og dermed reducere overforbrug og gøre op med “brug-og-smid-væk”-kulturen.

I Repair Caféen møder du fingersnilde frivillige, også kaldet ‘fixere’, og I vil i fællesskab undersøge, om I kan reparere din medbragte ting, som er i stykker. Reparationerne kan være mange; en ødelagt oplader, en flænge i trøjen, hul i sokken, børnenes fjernstyrede bil eller brødristeren, der er stået af.

Repair Caféen holder åben den første og sidste onsdag i måneden klokken 14-16.30.