Rekordforbrug af træ på lokalt kraftvarmeværk

Det kolde vintervejr førte til en rekordproduktion på kraftvarmeværket på havnen i Randers.

I både januar og februar blev der afbrændt mere biomasse end nogensinde siden anlæggets opførelse i 1982, melder Verdo ifølge TV2 Østjylland.

Det er træflis og træpiller, der blev brugt til at producere varme.

Stigningen for kraftvarmeværket i Randers skyldes både vinterkulden samt en markant en udvidelse af fjernvarmenettet.

674 nye husstande i Randers er blevet tilsluttet det seneste år.