Der er lokalopgør i Basketligaen i aften, når Randers Cimbria og Bakken Bears mødes i Arena Randers.
Det er en vigtig kamp, da begge hold tabte deres første kamp i slutspillet.
Samtidig er det en såkaldt veteranmatch, hvor Randers Cimbria i samarbejde med Veteranhuset Randers vil sætte fokus på de danske veteraner.
Kampen bliver også speciel for en veteran på banen. Adama Darboe runder nemlig sin kamp nr. 400 i Basketligaen.
Darboe liga-debuterede for Hørsholm helt tilbage i september 2002. Faktisk mod netop Randers Cimbria.