Rasmus fra Randers skal være FN-ambassadør

Foto: Mathias Eis

Køkkenchefen på den danske michelinrestaurant Alchemist, Rasmus Munk, der er fra Randers, er blevet udnævnt til ambassadør for FN’s Fødevareprogram.

Det skriver Alchemist i en pressemeddelelse.

Rasmus Munk vil bruge sin platform til at skabe opmærksomhed om de over 300 millioner mennesker, der i dag lever i akut sult.

Han kalder selv samarbejdet for “fantastisk”.

Den danske michelinkok er den første nordiske ambassadør for fødevareprogrammet.