Randers ændrer ansøgningsfrist for frivillige midler

Randers Kommune ændrer nu ansøgningsprocessen for puljemidler til frivilligt socialt arbejde.

Fremover kan foreninger søge fra 1. juli til 1. september, og midlerne bliver udbetalt allerede i januar.

Det skal give bedre mulighed for at planlægge aktiviteter og økonomi fra årets start.

Ændringen sker efter ønske fra foreningerne.

Kommunen fastholder én samlet indgang, så det fortsat er enkelt og overskueligt at søge midler til sociale indsatser.