Randers sikrer sig pokalen efter dramatisk basketfinale

Randers Cimbria vandt i går 101-98 efter forlænget spilletid i en dramatisk pokalfinale mod Team FOG Næstved.

Randers Cimbria måtte kæmpe hårdt for sejren i pokalfinalen mod Næstved, efter at en stor føring gled fra holdet.

I ordinær spilletid sluttede kampen 83-83, og finalen måtte derfor afgøres i forlænget spilletid.

39-årige Adama Darboe var den helt store profil for Randers Cimbria i Arena Svendborg med hele 39 point.

Det er andet år i træk, at Randers Cimbria løfter pokaltrofæet.