Randers overdrager til Gældsstyrelsen i Nordic Waste-sagen

Randers Kommunes økonomiudvalg har besluttet, at inddrivelsen af nuværende og fremtidige fordringer i forbindelse med Nordic Waste-sagen skal overdrages til Gældsstyrelsen.

Styrelsen har allerede overtaget andre offentlige krav og tilbyder nu kommunen samme løsning.

Kommunens anmeldte krav mod konkursboet er foreløbigt opgjort til 358 millioner kroner, mens yderligere 227.000 kroner vedrører ubetalte miljøgebyrer.

Med overdragelsen overtager Gældsstyrelsen kreditorrollen og al kommunikation med skyldner og kurator.