Kolonihaver skal undersøges

Randers Kommune vil nu undersøge forholdene i byens 12 kolonihaveforeninger.

De 12 kolonihaveforeninger indeholder cirka 1.200 lodder.

Kommunens kendskab til de konkrete forhold på hver af havelodderne er i dag yderst begrænset, fordi de nuværende kommunale lejekontrakter er indgået med kolonihaveforeningerne, og ikke med de enkelte havelodsejere.

I første omgang vil kommunen indlede en dialog med foreningerne. Planen er at kortlægge og derefter håndhæve reglerne.

Målet er at sikre, at foreningerne overholder lejekontrakter og bygge- og miljølovgivning.

Opgaven kræver dog flere ressourcer og kan koste op mod to millioner kroner.