Randers kunne intet stille op mod FCM

Randers FC logo

FC Midtjylland var her, der og allevegne, da mesterholdet i går scorede tre mål på 13 minutter og siden vandt 4-2 over Randers FC i sidste spillerunde i Superligaens grundspil.

Randers kunne indledningsvist intet stille op mod midtjyderne, der sprudlede rent offensivt.

Reelt var kampen afgjort, inden stadionuret på MCH Arena havde rundet 20 minutter.

Med sejren tager førerholdet 45 point med videre til mesterskabspillet. Randers FC er på 4.pladsen i top-6 – ti point færre end FCM.