En ejendomsmæglervirksomhed i Randers fik hurtigt hjælp fra kommunen, da virksomheden her og nu manglede en medarbejder med kompetencer inden for sociale medier.
Virksomheden fortalte om deres behov ved et netværksmøde, og det fik Randers Kommune Erhverv til at sætte JobRanders i gang.
Allerede dagen efter modtog virksomheden seks bud på kvalificerede kandidater – og kort efter var den rette medarbejder ansat.
Ifølge Randers Kommune er det et eksempel på, hvordan kommunens erhvervsservice arbejder tæt på virksomhederne – og som hurtigt kan bringer den rette hjælp i spil.