Et opdateret risikobillede og skærpede nationale anbefalinger fik i går Randers Byråd til at opgradere det lokale beredskab.
Fokus er i første omgang på at sikre forsyning og drift på kommunens plejecentre, døgntilbud og botilbud i tilfælde af kriser
Helt konkret styrkes det såkaldte tredøgnsberedskab.
Det skal sikre basal drift med mad, varme, strøm, medicin og kommunikation i op til tre døgn – i kommunens institutioner.
Kommunen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal sikre, at beredskabet planlægges og styrkes på tværs af social-, børne- og omsorgsområdet.