Arbejdet med en klimabro i Randers fortsætter, og den vil få stor betydning for trafikafviklingen.
På byrådsmødet i går blev politikerne præsenteret for en opdateret trafikmodel.
Her fremgår, at der vil køre cirka 25.000 biler på Klimabroen i døgnet.
Randersbro vil blive aflastet med ca. 20.000 biler i døgnet svarende til cirka 40 procent af den nuværende trafik.
Klimabroen vil medføre en betydelig stigning i trafikken på enkelte veje omkring broen – størst på Udbyhøjvej mellem Klimabroen frem til Dronningborg Boulevard.
Her vil trafikken stige fra cirka 8.500 biler i døgnet til 14.800.
I den forbindelse undersøges det, hvordan man forhindrer “smutvejskørsel” mellem Udbyhøjvej og Dronningborg Boulevard.