En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser markante forskelle mellem kommunerne i brugen af den forberedende grunduddannelse (FGU) til unge uden job og uddannelse.
I Randers bliver 51 procent af de unge, der har stået uden for systemet i mindst to år, henvist til FGU – det er en af de højeste andele i landet.
I Aarhus derimod er tallet kun omkring 29 procent. Ifølge AE virker uddannelsen, da syv ud af ti unge, der gennemfører et FGU-forløb, efterfølgende kommer i job eller uddannelse.