Randers FC opruster nu på den fysiske trænerfront, hvor Esben Madsen rykker op fra ungdomsafdelingen til Superligaholdet.
For første gang får klubben dermed to fuldtidsansatte fysiske trænere – og det skal styrke både træning, præstation og udvikling af transitionsspillere – altså unge på vej mod førsteholdet.
Fodbolddirektør Søren Pedersen kalder det en væsentlig forbedring af klubbens setup og glæder sig over at kunne rekruttere internt.
Esben Madsen har været i klubben siden 2021 og ser frem til at bidrage på højeste niveau.