Randers FC inviterer igen fans helt tæt på

Randers FC logo

I årets udgave af Randers-ugen bliver det igen muligt at møde Randers FC-spillerne på Kirketorvet.

Fans og andre interesserede får autografer, kan tage selfies og få en snak med spillerne.

Det er blevet en fast tradition, at Randers FC præsenterer sit 3F Superligahold i festugen.

Arrangementet på Kirketorvet finder sted onsdag den 12. august sidst på eftermiddagen.

Her vil der blandt andet være interviews fra scenen, hvor publikum kan sende spørgsmål til spillerne via de sociale medier.

Spillerne vil bevæge sig rundt på torvet under hele arrangementet.

Dagen vil også byde på masser af aktivitet og præmier.