Borgere i Randers Kommune får også resten af året mulighed for at møde borgmester Rosa Lykke Yde til åbne samtaler om lokale forhold og udviklingen i deres område i kommunen.
Randers Kommune fortsætter nemlig ordningen med borgermøder, hvor borgmesteren både møder borgerne på Randers Bibliotek i Kulturhuset, men også ude i de mindre bysamfund med bogbussen.
Der er planlagt fem møder mere i 2026, blandt andet i Gjerlev, Havndal, Spentrup og Fårup.
Formålet er at give borgerne mulighed for at komme med idéer, spørgsmål og tanker om fremtiden.