Randers FC indleder pokalturnering mod HIK

Randers FC logo

Randers FC træder i aften ind i årets pokalturnering i fodbold.

Det sker med en udekamp i hovedstaden mod HIK, der spiller i 2. division.

Her er holdet på 3. pladsen efter syv spillede kampe. Senest spillede holdet i weekenden 1-1 med Ishøj.

Randers FC skal i pokalopgøret forsøge at bygge videre på 1-0 sejren over Sønderjyske i Superligaen fredag aften.

Kampen mod HIK spilles i Gentofte Sportspark med start kl. 18.30.