Randers Kommune skal tage stilling til, om inddrivelsen af nuværende og fremtidige fordringer i forbindelse med Nordic Waste-sagen skal overdrages til Gældsstyrelsen.
Styrelsen har allerede overtaget andre offentlige krav og tilbyder nu kommunen samme løsning.
Kommunens anmeldte krav mod konkursboet er foreløbigt opgjort til 358 millioner kroner, mens yderligere 227.000 kroner vedrører ubetalte miljøgebyrer.
Ved en overdragelse overtager Gældsstyrelsen kreditorrollen og al kommunikation med skyldner og kurator.
Sagen behandles i økonomiudvalget i dag.