Randers FC rækker nu hånden frem til Superliga-rivalerne fra AGF midt i klubbens sportslige succes.
For hvis AGF i Aarhus kvalificerer sig til europæisk fodbold, får aarhusianerne lov til at spille deres hjemmekampe på Cepheus Park i Randers.
UEFA vil nemlig ikke godkende AGF’s midlertidige hjemmebane i Vejlby, medens AGF bygger nyt stadion i Kongelunden.
Aftalen vækker tilfredshed i Randers, hvor man både ser en økonomisk gevinst og en mulighed for at tiltrække flere kampe til byen.
Samtidig understreger klubben, at rivalisering godt kan gå hånd i hånd med samarbejde.