Randers FC har valgt at stoppe samarbejdet med fangruppen Nordtribunen, skriver TV2 Østjylland.
Beslutningen kommer efter, at klubben indførte nye regler for adfærd på stadion, som blandt andet kan give karantæne til fans, der hjælper andre med at skjule pyroteknik.
Nordtribunen har reageret ved at annoncere stilhedsprotest til dagens kamp mod Brøndby.
Fodbolddirektør i Randers FC Søren Pedersen siger, at det er naturligt at fratage gruppen fordele, hvis de ikke ønsker at samarbejde.
Ifølge klubben har flere fans har givet udtryk for, at de føler sig mere trygge med de nye retningslinjer.
Trods balladen er Randers FC tær på at kunne melde udsolgt til topkampen mod Brøndby i dag, der starter klokken 18.