Udlændingesektionen hos Østjyllands Politi har i denne uge foretaget kontroller på flere adresser i Aarhus og Randers, hvor kvinder ifølge politiets oplysninger arbejdede som prostituerede.
Både i Aarhus og Randers fik kvinderne kontrolleret deres opholds- og arbejdstilladelser:
Men kun på en adresse i det centrale Randers, fandt politiet en 46-årige kvinde fra Thailand med rod i papirerne.
Hun er nu sigtet for ulovligt arbejde og ulovligt ophold i Danmark og er tilbageholdt, mens Udlændingestyrelsen vurderer, om hun skal udvises.
Også Center mod Menneskehandel vurderer sagen.