Der skal igen stilles krav om beskyttelsesrum i nybyggeri. Både i Aarhus, Randers og resten af landet.
Det mener folketingsmedlem og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, Michael Aastrup Jensen ifølge TV2 Østjylland.
Han var borgmester i Randers, da kravet blev sløjfet i 2002. Han har aldrig selv set et beskyttelsesrum i Randers – og ved ikke hvor de ligger.
Beredskabsstyrelsen melder om plads til 4,7 millioner danskere i beskyttelsesrum. Men kortlægningen er 20 år gammel, og mange er siden blevet nedlagt.