Et nyt ambulant tilbud i Randers, Aarhus, Djursland og i resten af Region Midtjylland skal hjælpe voksne med skizofreni med at trappe ned eller helt ud af medicin.
Målet er at øge livskvaliteten og mindske bivirkninger som vægtøgning og diabetes.
Tilbuddet, der forventes klar i årets fjerde kvartal, er for stabile patienter, der vurderes egnet, og de følges tæt undervejs.
Erfaringer fra Region Hovedstaden viser, at flere patienter har kunnet reducere eller helt stoppe medicinen.
Regionsrådet ventes at godkende projektet den 23. april, og der afsættes fire millioner kroner årligt til indsatsen.