Erhvervsskolen Aarhus Tech er i mod planer om nye erhvervsuddannelser på Djursland.
Tradium i Randers og Viden Djurs i Grenå vil etablere skolegrundforløb for kommende bygningsmalere og elektrikere i Hornslet.
Men i et høringssvar til Region Midtjylland siger Aarhus Tech nej:
Den aarhusianske erhvervsskole frygter, at miste elever og få svækket sit faglige og sociale miljø i Aarhus.
Uddannelsen frygter også udfordringer i forhold til at finde lærepladser, fremgår det af et høringssvar.
Trods protesten fra Aarhus, har regionsrådet anbefalet til Børne- og Undervisningsministeriet at godkende planerne fra Grenå og Randers om mere lokal uddannelse i Hornslet.