Den polske virksomhed WISS har vundet udbuddene af to kontrakter på leverancer til 10 kommunale beredskaber herhjemme – blandt andet lokalt.
Den polske virksomhed skal levere 20 autosprøjter og 32 tankvogne frem til 2029, skriver Beredskabsinfo.dk.
Det er blandt andre Beredskab & Sikkerhed – Randers, Favrskov og Djursland, som i fællesskab har gennemført to udbud af køretøjsleverancer fra Polen.
Leverancerne vil ske i samarbejde med den danske virksomhed Hauberg Technique.
De samlede kontrakter til de 10 beredskaber har en samlet værdi på cirka 146 millioner kroner.