Borgere i Randers skal midlertidigt hente deres nye kørekort i Borgerservice i stedet for at få det sendt med posten.
Ændringen skyldes store problemer med postleveringen fra DAO, som har ført til forsinkelser og fejl i udbringningen.
Derfor har Randers Kommune valgt at ændre proceduren for at sikre, at borgerne får deres kørekort.
Borgere, der har bestilt kørekort efter 23. februar, får besked, når kortet er klar til afhentning.
Kommunen følger udviklingen tæt, mens Færdselsstyrelsen og DAO arbejder på en løsning.