Politisk opbakning til udvidelse af Randers Regnskov

Randers Regnskov er kommet et stort skridt tættere på en markant udvidelse.

Økonomiudvalget i Randers Kommune bakkede på sit møde i går op om at fortsætte arbejdet med at udarbejde en ny lokalplan for området ved Tørvebryggen.

Planerne omfatter blandt andet tre nye kupler, ny hovedindgang og flere grønne byrum omkring regnskoven.

Samtidig skal der findes løsninger på trafik og parkering, fordi over 200 eksisterende p-pladser bliver berørt af projektet.

Ifølge den kommunale forvaltning skal udvidelsen både styrke forbindelsen mellem by og natur – men også fastholde regnskoven som et af de mest markante vartegn for Randers.