Næsten hver tredje unge mellem 15 og 29 år bruger mindst ét nikotinprodukt, og det bekymrer Randers Kommune.
Så siden august sidste år har kommunen tilbudt gratis nikotin- og rygestopforløb målrettet unge.
Her oplever stoprådgiver Emma Truelsen, at de unge deltagere støtter hinanden i drømmen om et liv uden nikotin.
Initiativet stiler også efter at sikre nikotinfrie udearealer og en stærkere indsats dér, hvor behovet er størst, oplyser Randers kommune.
Målet er færre unge med nikotinafhængighed og bedre trivsel i kommunen.