Partnerskab skal styrke kunst, kultur og fællesskab

Et nyt partnerskab i Region Midtjylland skal bringe kunst, kultur og fællesskab tættere på sundhedsvæsenet.

Samarbejdet hedder hArts og her deltager blandt andre Aarhus Kommune, Aarhus Universitet, VIA University College samt Randers Social- og Sundhedsskole og flere andre regionale aktører.

Målet er at styrke både den mentale og fysiske trivsel gennem kulturprojekter som musik, skrivning og dans.

Ifølge regionsrådsformand Anders Kühnau kan kultur give nye veje til forebyggelse og behandling.

En ny digital platform, hArts.dk, skal samle erfaringer og inspirere til flere initiativer.