En stor skole-fusion er på vej i Randers.
Paderup Gymnasium og erhvervsskolen Tradium ansøger Børne- og Undervisningsministeriet om at fusionere.
Det skriver ungdomsuddannelserne i en fælles pressemeddelelse.
Målet er at skabe en institution, der kan tilbyde alle gymnasiale ungdomsuddannelser – herunder den nye EPX-uddannelse fra 2030.
Processen for fusionen er dog omfattende og forventes at vare hele dette skoleår.
Går planerne i gennem skabes en skole med cirka 3000 elever.