Påskekoncert med Randers Kammerorkester

Til påskekoncerten kan man høre den franske sanger Océane Paredes sammen med Randers Kammerorkester

Lørdag den 28. marts klokken 16 kan man i Sct. Peders Kirke i Randers opleve den unge franske sanger Océane Paredes til Randers Kammerorkesters påskekoncert “Liv og død”, hvor hun er sopransolist.

Til koncerten kan man høre John Rutters ”Requiem” og Gerald Finzis “Dies Natalis” – musik, der giver mening.

Det ene er et rørende værk om de mange følelser, der vælder op, når man står med et nyfødt barn i armene.
Det andet værk, John Rutters ”Requiem”, er skrevet til minde om komponistens elskede far. Til sammen danner de to værker en smuk ramme om livets begyndelse og slutning.

Sct. Peders Ny Koncertkor og Sct. Mortens Vokalensemble tager sig af de smukke korstemmer.

Billetter kan købes på Værkets hjemmeside eller ved indgangen.