Oplev udstillingen om Flodbyen Randers

Foto: Flodbyen Randers P/S

Når Royal Run den 25. maj samler tusindvis af løbere og gæster i Randers, kan borgere og besøgende samtidig opleve visionerne for Flodbyen Randers ved havnen. Bymodellen, som viser planerne for de kommende årtiers udvikling af arealerne omkring havnen, er en central del af udstillingen.

Under Royal Run vil mange mennesker bevæge sig gennem havneområdet, og derfor bliver udstillingen også en oplagt mulighed for at sætte fokus på et af Randers Kommunes største byudviklingsprojekter og invitere borgere og gæster tættere på visionerne for fremtidens Randers.

Udstillingen er åben for alle i forbindelse med Royal Run klokken 10-15.