Nødforbindelser skal sikre fremtidens vand i Randers

Randers Byråd skal i næste uge tage stilling til nye principper for nødforbindelser mellem kommunens vandværker.

Kommunen vil sikre en mere robust og bæredygtig drikkevandsforsyning i fremtiden.

Baggrunden er et stigende fokus på forsyningssikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Derfor arbejder kommunen allerede sammen med vandværkerne om frivillige aftaler, så flere vandværker kan hjælpe hinanden ved problemer eller nedbrud.

De nye principper skal blandt andet sikre høj vandkvalitet, stabile leverancer og løsninger, der tager hensyn til både økonomi, klima og natur.