Oplev efteråret i Fladbro Skov

Foto: Randers Kommune

Efterårsferien i Randers begynder med natur og oplevelser for hele familien.

Så allerede nu kan familier sætte kryds i kalenderen lørdag den 11. oktober:

For her inviterer Randers Naturcenter og Kronjyllands Jagtforening til naturdag i Fladbro Skov. Det bliver med bue- og pil, vildtretter samt værksteder og naturaktiviteter.

Ifølge naturvejleder Helle Marie Taastrøm er målet for dagen at vise familierne, hvordan skovens ressourcer kan bruges både kreativt og i madlavningen.

Arrangementet er gratis og åbent for alle, oplyser Randers kommune.