Arbejdet med en ny, direkte cykelforbindelse mellem Randers Station og busterminalen går igang i dag.
Randers Kommune anlægger en halv kilometer lang cykelsti langs jernbanesporet for at skabe en mere sikker og sammenhængende infrastruktur.
Samtidig opgraderes parkeringspladsen på Gasværksgrunden, med belysning og opmærkning, mens en eksisterende sti omlægges for at mindske farlige situationer.
– Anlægsarbejdet kan medføre gener for både cyklister, fodgængere og bilister. Men på den lange bane får vi en mere sammenhængende og funktionel by, siger sektionsleder Magnus Vilstrup hos Veje & Trafik i Randers Kommune.
Anlægsarbejdet forventes afsluttet 30. maj næste år.