Nedskæring i kommunens tilbudsvifte

Randers Kommune skruer på beskæftigelsesindsatsen næste år.

Byrådet har sagt ja til en ny tilbudsvifte for 2026.

Den lægger sig tæt op ad den nationale reform og betyder færre, men mere jobnære tilbud – og en strammere økonomi.

Samlet skal der spares 8,6 millioner kroner på beskæftigelse.

Beskæftigelsesudvalget har allerede godkendt forslaget med et spinkelt flertal.

Ifølge forvaltningen vil den nye model sikre mere målrettede forløb, bedre målinger af effekter og hurtigere vej til job eller uddannelse, når den træder i kraft til næste år.