Naturstyrelsen har brugt næsten 650.000 kroner på advokathjælp i sagen om mishandling af kvæg i Mols Bjerge i Syddjurs kommune. Det skriver TV2 Østjylland.
Styrelsen var selv tiltalt og hyrede derfor nogle af landets dyreste advokatfirmaer.
Styrelsens ledelse forsvarer udgiften med, at sagen var enestående for en statsinstitution.
To af styrelsens medarbejdere blev i går dømt ved Retten i Randers for groft uforsvarlig behandling af 76 kvæg, men skal selv betale deres advokatbistand.