En ung mand blev i aftes anholdt i Randers efter en narkohandel, der var aftalt på snapchat.
Politiet var blevet tippet og stod klar og ventede på sælgeren – en 23-årig mand – i det centrale Randers.
Den 23-årige blev straks anholdt og sigtet for forsøg på narkohandel.
Under en ransagning af mandens køretøj blev han fundet i besiddelse af et par hundrede ulovlige piller, som han ikke havde gyldig recept til.
Politiet fandt også godt 10.000 kroner i kontanter hos den 23-årige, som blev beslaglagt sammen med pillerne.