Østjyllands Politi modtog torsdag aften kl. 19.25 anmeldelse om, at der var opstået brand i en bolig på Korsagervej i Haslund i det sydvestlige Randers.
Ingen beboere var hjemme, da branden opstod, og ingen personer kom til skade. Husets beboere er orienteret om episoden.
Ud fra de indledende undersøgelser mistænker Østjyllands Politi, at branden kan være påsat, og sagen bliver nu efterforsket nærmere.
Politiet er i løbet af dagen til stede på adressen med henblik på at få foretaget yderligere undersøgelser.